Byggeforløbet – De 10 steps:

1

Indledende møde

På første møde lytter vi til alle jeres ønsker og ideer. Vi giver jer et økonomisk overblik, en gennemgang af byggegrunden samt en analyse af jeres behov og ønsker. Efter mødet udarbejder vi et totalbudget, så I har et fuldt økonomisk overblik over, hvilke udgifter I kan forvente.

1

Arkitekt-skitse

Med udgangspunkt i vores grundige gennemgang af jeres ønsker tegner vores arkitekt en skitse af huset i 3D. Vi udarbejder en gennemtænkt planløsning med god sans for rumfornemmelse og med vægt på smukt lysindfald. I får således et tydeligt billede af, hvordan huset vil se ud.

1

Aftale underskrives

Entrepriseaftalen indgås med en fast pris. Vores kontraktgrundlag tager udgangspunkt i branchestandarder og indeholder gode vilkår, som sikrer jer et trygt byggeforløb.

1

Arkitektmøde

Vi inviterer jer ind til en dag på vores kontor, hvor vi i fællesskab med arkitekten finpudser plantegningen. Herudover skal vi beslutte det udvendige materialevalg, så vi kan færdiggøre byggeansøgningen.

1

Byggetilladelse

En fuldt gennemarbejdet byggeansøgning fremsendes til kommunen. Vi sørger for det hele, og I kan bruge tiden på at finde inspiration til husets indvendige materialer.

1

Designmøde

Imens byggesagen ligger til behandling i kommunen, foretager vi sammen de indvendige materialevalg såsom klinker, trægulv m.m. Herudover færdiggør vi el-planen med vores elektriker og afholder møde med vores køkkenleverandør, som hjælper jer med at designe jeres køkken, bryggers, badeværelse og garderobeløsning.

1

Opstartsmøde

Jeres byggeleder gennemgår byggeriets forløb fra start til slut. Han vil være jeres faste kontaktperson under hele byggeforløbet. Til mødet får I udleveret en vejledende tidsplan. Har I jeres egen byggerådgiver, er denne selvfølgelig velkommen til mødet, så vi kan koordinere samarbejdet.

1

Huset bygges

Alle faser under byggeriet vil blive set nøje efter af vores byggeleder. Alle vores håndværkere og faste underentreprenører arbejder under ordnede forhold, hvilket sikrer et professionelt byggeri. I har mulighed for at få en nøgle til byggeriet, så I – på anviste vilkår – kan følge med.

1

Byggemøder

I vil løbende blive opdateret, og vi har et gennemarbejdet, fotodokumenteret kvalitetssikringssystem, som sikrer at alle særligt vigtige stadier i byggeriet bliver kontrolleret og udført efter gældende standarder.

1

Aflevering og garanti

7-14 dage inden overtagelsesdagen afholder vi en for-aflevering. Ved selve nøgleoverdragelsen gennemgår vi huset og noterer eventuelle mangler. Efter 1 år indkalder vi til 1 års-gennemgang, hvor vi sammen gennemgår huset. Skulle der være opstået noget til udbedring, vil dette blive rettet hurtigst muligt. Derudover er I sikret med den lovpligtige byggeskadeforsikring, som dækker udbedring af fejl og mangler i op til 10 år efter overdragelsen af huset.